Dette er ikke!

Jeg skriver ikke en traditionel familiebiografi, af den enkelte grund, at i vi i familien ikke mener at medlemmerne skal udstilles, som var det i Zoologiskhave.

Dette er der imod!
Familien beskrives med små anekdoter og fortællinger fra tid til anden, du vil selvfølgelig kunne opleve, enkelte billeder af medlemmer der har opnået resultater inden eks. en sportsgren eller andet.

Min mor på sin første flyvetur ever!

Min mor var en kvinde der havde levet et sundt og godt liv og nåede en alder på 82 år.
For mange år side blev min mor enke og jeg besluttede at give hende en charterferie,
som hun kom på, sammen med mig og mine børn. Vi fløj forventningsfulde fra Billund til Tyrkiet, hvor vi skulle være der i en uge.
Mor skulle ud at flyve for første gang, det havde hun aldrig prøvet og var tydeligt nervøs ved at gå ind i flyet.
"Det er som at sidde i en konservesdåse" som hun sagde.
Hun var tydeligt glad ved serveringen og den toldfrie handel ombord på flyet, så turen frem og tilbage med fly, gik fint.
Vi havde en fantastisk ferie med, bl.a. sejlture i små både og store bølger.
En enkelt gang var vi ved at miste Mor i bølgerne. For stille kunne hun ikke sidde, alt skulle jo ses og opleves.
Efter en uges begivenhedsrig ferie, med seljture, kulturbesøg og restaurenter med mavedans, skulle vi så flyve hjem fra Tyrkiet om natten.
Det var her jeg fik foræret den nok største gave jeg nogensinde havde modtaget fra mine forældre, der jo havde levet deres ungdom under krigen.
Jeg ville vise min mor lysene i byerne over Polen, det jo var mørkt udefor og så var disse lys jo tydelige, så det var oplagt at gøre.
Da min mor kiggede ud af flyvinduet og så alle lys på jorden, udbrød hun helt spontant. "nu kan jeg langt bedre forstå, at vi skulle have mørkelagt under krigen".
Nu er mor desvære & forlængst borte, hun døde i  maj måned 2001.

 

Den første ferie med min nye kæreste!

Jeg blev efter års utilpadset ægteskab endeligt og langt om længe skilt, ikke fordi kvinden "børnenes mor" ikke var et supergodt menneske, men fordi jeg følte jeg stod i stampe på et vadested, hvor det hele gik lidt for meget op i "Ø-lejr og røde bukser", som jeg plejer at udtrykke det.
Jeg mødte efter nogle år og gentagne forsøg på, at skabe længere varende forhold til det modsatte køn, endeligt en kvinde, der var lige så sej og stærk som jeg selv.

Meen forholdet skulle prøves af, inden vi skulle bo sammen. Så vi tog på charterferie sammen, til Bulgarien, Golden sands hed stedet vist.
Det var en ferie hvor vi oplevede østblokkens stadige stærke greb om befolkningen og udviklingen af samfundet.
Dog oplevede vi også, på en gåtur i naturen at "Gå forkert" Jeg ynder at sige, at det var fruens vejvisning den var gal med, hvorpå hun så replicerer, at det bestemt måtte være min vejvisning og interesse den var gal med.
Denne uenighed kun fordi vi endte op med, at krydse gennem en nudist badestrand og ca. 10 km. meget bakket gåtur på en øde landevej, inden vi langt om længe mødte en noget undrende taxichauffør, der kørte os hjem.
Taxichaufføren kunne bestemt ikke forstå vi var endt op helt der ude, men som jeg forklarede ham.  Jeg har hele tiden fortalt fruen, " vejen ned til hotellet kommer lige over næste bakketop".
Han kørte os dog gladeligt hjem til byen hvor vi boede. Og købte samtidigt et par af mine gamle mobiltelefoner. Nu skulle vi kun gå ca. 2 km for, at finde vort gule hotel, som fruen huskede vi boede på. Der var kun et problem ved det, der lå ca. 10 ens  gule hoteller side om side, men vi fandt hotellet, og gik op på vores værelse for at hvile ud, inden middagen.
Hotellet og værelset var et noget sparsomt og gammeldags indrettet sted, hvor væggene mellem værelserne var papirtynde, så vi kunne høre de ældre mennesker vi havde som naboer spille Yatzi.
En form for hyggesport de bedrev ret ofte, vist mest  når fruen og jeg skulle hvile, tror jeg.
Den største form for undren på ferien var nok fruens, efter nogle dage, Her begyndte tjeneren nemlig, at komme os i møde på trappen ned til morgenmads salonen og hvergang han så os på trappen, fik han et kæmpe smil på læben og gav "thums up", vi fik naturligvis også special service ved morgenbordet, hvor de serverende folk sørgede for, at vi fik det hele bragt hen til vores bord, modsat alle andre. Se det var hyggeferie med kulturforskelle for to, på deres første ferie. Vi har dog efterfølgende haft mange andre ferier bl.a, med både krydstogt og ferier til USA, et sted vi ynder at komme.