På togt med Kongeskibet Dannebrog.

Ja det er lidt en oplevelse af de store for en ung jysk mand, der i bund og grund helst ikke ville alt for langt hjemmefra, for at aftjene sin værnepligt.

Eftersom jeg havde trukket frinummer til session og besluttet at ville gøre tjeneste alligevel, godt nok med tanke om ikke at skulle længere væk fra Holstebro end flyvestation Karup.
Det blev lidt en overraskelse den dag brevet fra forsvarskommandoen kom, med besked om at stille til tjeneste, på Auderød kasserne den 14. januar 1978 kl. 0800.  

Jeg måtte afsted med nattoget fra Holstebro og så til Hillerød, en tur på næsten 8 timer i et tog der efterhånden blev godt fyldt med unge mænd, der alle skulle til Sjælland for at være soldater, nogle havde allerede uniform på. Vi grønne og kommende rekrutter, var i vores privat tøj. Det var koldt den nat, vi havde frost og sne i rigelige mængder.

Da vi endeligt ankom til Hillerød, var vi forsinket i ca. 1 time og måtte ringe til kasernen for at melde vores ankomst, det var en noget små-sur vagtmester der tog telefonen og med et grynt om, at vi ikke var mødt til tiden. Dermed kunne vi forvente at skulle gå til Auderød, hvis han ikke kunne få fat i biler til os. Men biler kom der, for at fragte os med til Auderød kaserne.

Vi blev samlet i små delinger af 15 mand og opmarcheret i rækker og ruder foran vores kompagnibygning, jeg husker at det var andet kompagni og førstedeling jeg tilhørte, med soldat nummer 2114, der senere blev ændret til nr. 114.

Vores sergent Jan Jørgensen, en befaren og meget behagelig mand fulgte os over til depotet, for udlevering af den tids udstyr, noget rigtigt hø af udstyr. Der slet ikke kunne give os varmen i de 15 minusgrader, vi skulle være ude i. Værre var den maskinpistol vi fik udleveret, den gav "klemmere" på ammunitionen og var det ikke den der var problemet, ja så var vores ammunition ofte så gammel at vi kunne få forsinket afgåelse af skud, faktisk helt op til 45 sekunder.

Efter end rekruttid blev jeg nu Forlagt, som det hedder, til 8. kompagni, med henblik på at skulle lære mine næste opgaver. Vi var samlet alle 34 menige soldater som skulle på Dannebrog her. Opdelt i tjeneste forms grupper, det var så her jeg blev tildelt opgaven som værnepligtig Hof kok, med klar besked om at det ville se godt ud, hvis jeg også lod mit lange hår klippe kort igen.

Men vore grupper/delinger havde også fælles opgaver, en af de morsomme var, at vi skulle lære Honnør Hurra. Det er det man ser soldaterne på Kongeskibet gøre, når de hilser Majestæten velkommen for første gang og naturligvis efter endt togt, som farvel og tak for oplevelsen.

Midt i april det år var vi klar til at komme ombord på Dannebrog. Maskinfolkene var kommet ombord en uge før alle andre, de skulle jo have alle motorer startet op, så vi havde både sejlkraft, strøm og vand ombord, samt at vi kunne lænse, når det skulle gøres. Nu var vore grønne kampuniformer blevet afløst af 2 sorte- og 2 hvide uniformer, med tilhørende hvide sko. De sorte uniformer var til hjemrejse på orlov og de andre pæne hvide uniformer, var så den daglige ombord på skibet. Ret meget tøj når man skulle have plads til privat tøj også. Husk at vores skab var 30x40x 60cm og de 60 cm var højdemål. Køjen vi havde at sove i var en behageligt af slagsen, om end den kun var 180 cm lang og 70 cm bred. En stål ramme hvor i den var ombundet tovværk til at holde en kraftig lærredsdug, der udgjorde det som madras. Man sov godt der, når soldater kammeraterne ikke lige syntes de skulle lave sjov med køjeholderen ved at løsne knuderne i tovværket, så man sank i et hul der rakte helt ned til næste køje, øv det tog tid at få det rigget til igen.

Dannebrog havde 2 ”banjer” for menigt mandskab, Kongens kvarter og Dronningens kvarter. Kongens kvarter var øverst og med forbindelse til ”høkerens” butik. Her hørte jeg til. Dronningens Kvarter lå nederst og med flest gaster tildelt. Fælles for disse var at de lå oppe for skibs, med køjerne placeret på skotterne, et lille bord med et par bløde stole omkring i midten. Disse stole havde vi nogen sjov med, når der var stor søgang, så kunne de vælte og i modsat bølgegang rejse sig igen. Det skete flere gange under turen til Færøerne husker jeg.